Balterne knækker krisen i EU

»Folk genvælger ikke ledere, der ser på verden med rosenrøde briller,« siger Estlands premierminister Andrus Ansip, manden bag en af kontinentets mest brutale reformer.

Sammen med de to andre baltiske lande har Estland de seneste tre år haft den højeste – og næsten eneste vækst i EU.

Estland var ellers blandt de allerhårdest ramte af krisens første bølgeslag. En femtedel af landets økonomi blev flået bort på mindre end 12 måneder mellem 2008 og 2009. Det var mere, end selv krisens mest kendte offer – Grækenland blødte i samme periode.

I Letland var tallet 25 og i Litauen 17. Til sammenligning viste EU-gennemsnittet i 2009 en nedgang på 4,5 procent. Alle tre baltiske lande gennemførte hurtige sparekure svarende til 12-13 procent af de offentlige udgifter og lønnedgange på op til 20 procent. Til gengæld kom opsvinget hurtigere, og lige siden 2011 har de baltiske lande haft EUs højeste vækst, skriver Berlingske.

Nu ligner Estland så nærmest en duksedreng i EU-klassen. Blot to år efter krisens udbrud trådte landet ind i eurozonen med solide offentlige finanser, vækst og EUs laveste gæld.

Nu bidrager Estland selv til den sikringsfond, hvorfra nødlån flyder til det på papiret rigere Grækenland.

»Ting, som er helt umulige i andre lande, kan tilsyneladende gennemføres her. Og det sætter tingene lidt i perspektiv,« siger økonomiprofessor Karsten Stæhr, der følger estisk økonomi ved Teknisk Universitet i Tallinn.

Nedskæringerne er prisen for den uregerlige bobleøkonomi, der kastede brændstof på krisen i årene før sammenbruddet, siger Estlands premierminister Andrus Ansip til Berlingske.

»Vi besluttede at reagere med det samme. En sen reaktion er smertelig. En hastig reaktion er mindre smertelig,« siger han.

Derfor skar regeringen dybt fra første færd. I al hast forsvandt næsten en sjettedel af det samlede offentlige budget, et helt ufatteligt tal set med nordeuropæiske briller. Titusinder mistede deres job. De fattigste og ufaglærte blev de første ofre. Men esterne demonstrerede ikke. Tværtimod blev regeringen i 2011 genvalgt med styrket mandat.

»Folk forstår, at vi ikke kan trække kaniner op af sorte hatte,« siger Andrus Ansip.

Historien om Estland er for længst blevet fast pensum for tilhængere af sparekuren som den rette medicin for Europa. Da Estlands regering som en af de første satte den kurs i slutningen af 2008, var kuren knapt ordineret andre steder. Siden har både den tyske kansler Angela Merkel og strammerne i Europa-Kommissionen rost Estland i høje toner.

»De satte bilen i bakgear, da alle sagde, at de skulle køre fremad,« siger økonomiprofessor Karsten Stæhr, der har fulgt den estiske økonomi på nærmeste hold de seneste seks år.

Dermed tog Estland skraldet i et hug i stedet for at sprede besparelserne ud over både tre, fire og fem år, som det sker i eksempelvis Spanien og Grækenland. Det er en af årsagerne til den hurtige genrejsning af økonomien, mener han.

Dagens Gossip

Dagens TV