Ban Ki-moon mindes nazi-ofre i Auschwitz

Skrevet af admin

18/11/2013

Dagens topnyheder

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, var mandag på besøg i den tyske koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau, hvor han mindedes ofrene for de tyske nazisters holocaust.

Generalsekretæren lagde en krans og holdt et øjebliks stilhed foran en mur i lejren, hvor tusinder blev skudt.

Ban Ki-moon blev ledsaget af en tidligere Auschwitz-fange Marian Turski. Han besøgte også en udstilling, hvor man kan se sko og andre genstande, der blev efterladt af fangerne.

Ved porten til koncentrationslejren mødtes generalsekretæren med den tidligere israelske overrabbiner Meir Lau, der selv som barn overlevede flere ophold i koncentrationslejre.

Auschwitz-Birkenau ligger i dag i Polen.

Lejren var den største af nazisternes dødslejre, og den er blevet synonym med holocaust.

Mindst 1,3 millioner mennesker blev dræbt i Auschwitz under Anden Verdenskrig. De fleste af ofrene var jøder.

/ritzau/dpa