Bande overmalede forkert hus i Køge med graffiti

En 29-årig Kvinde fra Køge vågnede tirsdag op til et hus, som var blevet overmalet med graffiti. Huset på Vordingborgvej var blandt andet blevet oversprøjtet med trusler mod bandemedlemmer, som er en del af en konflikt mellem lokale bandegrupper.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at hverken kvinden eller nogen i hendes omgangskreds har forbindelse til banderne eller konflikten, og derfor vurderer man, at gerningsmændene ved en fejl har overmalet det forkerte hus.

Lokalpolitiet i Køge efterforsker hærværket og hører gerne fra personer med oplysninger i sagen.

Dagens Gossip