Bande slår 12-årig dreng ihjel, da han nægter at dræbe en fremmed

En bande smed en 12-årig dreng ud fra en bro, da han nægtede at slå en fremmed mand ihjel.

Angel Ariel Escalante Perez var ifølge Mirror på vej hjem fra skole, da han blev passet op af mændene.

De gav ham en pistol og et valg - skyd en buschauffør eller mist dit eget liv.

Drengen nægtede at tage livet af en buschauffør.

Herefter gav banden efter sigende Angel valget imellem at blive stukket ihjel med macheter, eller at blive smidt ud fra en bro.

Han foretrak broen, og de kastede ham ud fra broen Incienso i Guatemala - som er en af de længste broer i Centralamerika.

Drengen overlevede faldet, men lå efterfølgende dækket af løv i 72 timer, mens hans familie ledte efter ham.

Til sidst fandt de den hårdt sårede Angel og bragte ham på hospitalet.

Her forsøgte man at redde hans liv - til han døde af sine skader 15 dage senere.

- Drengens far fortalte, at hans søn havde været væk i 72 timer og havde fortalt ham, at seks formodede kidnappere havde kastet ham ud fra en bro, fordi han nægtede at dræbe en buschauffør. Han faldt fra 135 meter. Normalt overlever folk ikke, hvis de falder derfra, siger javier Soto, som er talsmand for brandmænd i Guatemala.

Dagens Gossip