Bandemedlemmer fremstillet for drab og drabsforsøg

En 19-årig mand blev fremstillet for drabet den 27-årige Zaid Mohammed Al-Kayssi, der blev ramt af to skud, da han 20. februar om aftenen forlod sin arbejdsplads Drømmeland på Finsensvej på Frederiksberg. Dagen efter døde han af sine kvæstelser og blev dermed det andet offer, som den verserende bandekonflikt krævede.

Den 19-årige sigtes desuden for drabsforsøg i forbindelse med en skudepisode på Lundtoftegade i februar, hvor 28 skud blev affyret mellem to grupperinger.

Ifølge bt.dk forsvares den 19-årige af advokat Gitte Juhl Jensen, og han nægter sig skyldig i drabet.

Ligeledes blev en 23-årig fremstillet for drabsforsøg i forbindelse med samme skyderi samt et knivstikkeri på Teknisk Skole i København i februar.

De anholdte blev lynfremstillet inden klokken ni for at overholde fristen om, at anholdte skal fremstilles inden for 24 timer og ventes genfremstillet klokken 12. Fremstillingerne sker for lukkede døre.

Dagens Gossip

Dagens TV