Bandidos-leder tiltalt for at snyde for 400.000 kroner

Anklageskriftet beskriver, hvordan den 47-årige rockerleder i januar 2005 blev separeret fra sin ægtefælle, og derefter flyttede han fra deres fælles adresse i Nørresundby til en ny bolig i Aalborg. Men den sidste information er blot fiktiv, lyder tiltalen, for parret boede fortsat sammen frem til maj 2011.

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune fik ikke disse oplysninger, og derfor fik Bandidos-præsidenten udbetalt både kontanthjælp som enlig og fra 1. oktober 2008 modtog han førtidspension som enlig. I alt har han ifølge anklagemyndigheden uretmæssigt fået udbetalt sociale ydelser for 408.000 kroner.

Den tidligere ægtefælle er ligeledes tiltalt, fordi hun har medvirket til at fortie sandheden, fortæller anklager Philip Pagter til Nordjyske.

Anklagerne kom, efter politiet havde ransaget bopælen i Nørresundby, hvor den 47-årig mand befandt sig, selv om han ikke havde bopæl der. Der blev også fundet bilag, som tydede på, at han var bosat der.

De to anklagede nægter sig skyldige, og forsvarer Michael Juul Eriksen fortæller til Nordjyske, at de to forventede, at myndighederne havde viden om hans ophold, fordi han i den periode var udsat for attentatforsøg.

Dagens Gossip

Dagens TV