Bandidos-medlem fængslet for to gange drabsforsøg

Skrevet af admin

23/12/2013

Dagens topnyheder

En mand på 36 år er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet, sigtet for dobbelt drabsforsøg lørdag aften i Lyngby, skriver Ekstra Bladets netavis.

Ifølge avisen er manden fuldgyldigt medlem af Bandidos.

Overfaldet fandt sted på en parkeringsplads på Eremitageparken i Lyngby, hvor to mænd kom op at skændes med flere mænd.

Skænderiet endte med, at en 52-årig mand blev snittet med kniv i ansigtet, mens en 47-årig blev stukket i maven.

Efter knivoverfaldet fandt de to ofre selv vej til sygehuset i Gentofte.

Herfra blev den yngste overført til Rigshospitalet, hvor han blev opereret.

De er begge udenfor livsfare.

Politiet kunne søndag aften ikke sige noget om motivet, men afviser ikke, at der kan komme flere anholdelser.

- Der kan have været flere gerningsmænd om det, siger vagtchefen.

Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre.

/ritzau/