BaneDanmark: Limfjordsbroen i Aalborg har fået massive skader

Jernbanebroen over Limfjorden ved Aalborg.

Jernbanebroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby har fået massive skader efter påsejlingen i aftes, oplyser BaneDanmark.

Man er i gang med at undersøge de omfattende skader på Limfjordsbroen, efter at et containerskiv i aftes bragede ind i broen mens klappen var nede.

Hos BaneDanmark sætter man nu alle kræfter ind for, at få repareret de massive skader på broen så hurtig som det overhovedet er muligt.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - det gør du her

- Vi har et hold af teknikere samlet, der er i fuld gang med vurdere, hvad der skal til for hurtigst muligt at genåbne broen for både togtrafik og sejlads. Vi må konstatere, at det er nødvendigt at afmontere dele af broen, og vi er i gang med forberedelserne til at få fjernet broklappen og sejlet den væk inden for de næste 3 uger, siger sektionschef Helle Bøhl-Møller.

- Vi er nu også i gang med hele detailplanlægningen af de omfattende reparationer, så vi bliver mere præcise på, hvornår broen kan åbnes for togtrafik og sejlads. Vi sætter alle kræfter ind for at få repareret de massive skader efter påsejlingen så hurtigt som muligt."

De skibe, der lige nu befinder sig i Limfjorden, kan sejle ud af fjorden gennem Thyborøn.

Årsagen til påsejlingen skal nu klarlægges præcist, og det gør BaneDanmark sammen nu med Den Maritime Havarikommission.

Dagens Gossip