Bankansat snyder popstjerne for millioner

Mens Remee sad og svedte i musikstudiet, fossede pengene ud af hitmagerens konto.

Tre millioner kroner mangler der ifølge politianmeldelsen af Remees tidligere rådgiver i Basis Bank.

Ekstra Bladet skriver i dag, at rådgiveren Christian Hoeck, der er søn af direktør i Basis Bank Jens Hoeck, har snydt ham for de mange penge.

Rådgiveren har oprettet et kreditkort, som han har brugt til lænse Remees konto, hvis anklagen står til troende.

Kreditkortet er blandt andet blevet brugt til at købe tøj for 60.000 kroner, casino-besøg og andre fornøjelser.

- Som advokat for Remee S. Jackmann, Remee Songs Aps, Rambams Holding Aps, Rambams Entertainment Aps og Remee&Friends skal jeg hermed anmelde Remees tidligere personligt assistent , Christian Hoeck, for underslæb, jf. straffelovens § 278, fremgår det af anmeldelsen som Remees advokat Claus Molbech Bendtsen har indgivet til politiet, ifølge Ekstra Bladet.

Christian Hoeck har angiveligt indrømmet, at han har brugt af Remees penge i en email, der har titlen "flovt".

Far, Jens Hoeck, siger til avisen, at han intet kender til sagen og lægger telefonrøret på.

Remee og hans advokater vil ikke kommentere historien.

Kilde: Ekstra Bladet

Dagens Gossip

Dagens TV