Bankansatte er skræmte over ny whistleblowerlov

Ifølge Finansforbundet er det med arbejdslivet og privatøkonomien som indsats, hvis ansatte i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber gør brug af den nye danske whistleblowerordning, der bliver indført som følge af et direktiv fra EU, der forpligter EU-landene til at indrette finansielle sladretjenester.

Bliver medarbejderne efterfølgende afsløret, degraderet, chikaneret, forflyttet eller fyret, kan de højst få en økonomisk godtgørelse på seks til ni måneders løn, skriver avisen. Godtgørelsen er forudsat af, at medarbejderne selv kan bevise sammenhængen mellem anmeldelsen til Finanstilsynet og den efterfølgende sanktion.

»Det betyder jo i værste fald, at der ikke er nogen medarbejdere, der tør bruge ordningen,« siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Han foreslår, at det skal koste finansvirksomhederne mindst to års løn i godtgørelse, hvis de krænker de medarbejdere, der går til Finanstilsynet med deres mistanker, og at det er arbejdsgiverne, der har pligt til at bevise, at der ikke er tale om forfølgelse eller usaglig fyring.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, ønsker ikke at hæve godtgørelsen.

»Det har hele tiden været vores holdning, at den danske ordning skal lande så tæt på EU-direktivet som muligt. Og direktivet opererer hverken med omvendt bevisbyrde eller særlige godtgørelser,« siger kontorchef Helene V. Grønfeldt til Politiken.

Det er nu op til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) at fremlægge det endelige lovforslag for den danske whistleblowermodel. Det vil ifølge Politiken ske inden årets udgang.

Han vil først kommentere sagen, når lovforslaget fremsættes i Folketinget.

Dagens Gossip