Bankede ham med guitar: Kvinde tiltalt for at mishandle sin mand i årevis

Sagen stammer fra den norske by Follo, hvor en kvinde gennem en årrække gennembankede og mishandlede sin mand.

Det lokale politi i byen har nu rejst tiltalte mod kvinden, skriver lokalavisen Østlandets Blad.

Mandem havde en ellers magtfuld position i Folle, og han traf vigtige beslutninger i byen.

Men derhjemme var det ikke ham der bestemte noget som helst. Den del stod konen for på hårdeste vis.

I følge tiltalen fra politiet er manden blandt andet blevet sparket så hårdt i siden, at han brækkede et ribben.

I et andet tilfælde slog hun ham så med en guitar, at guitaren blev knust.

Hun er også tiltalt for, at have brændt ham i ansigtet med en cigaret, og dertil kommer adskillige tilfælde, hvor han blev sparket og slået.

Den omfattende mishandling blev først opdaget, da han efter et af konens angreb var til behandling hos lægevagten.

Her blev lægerne så bekymret, at politiet blev inddraget - og så rullede sagen.

Ud over de fysiske angreb, skal konen også ved flere lejligheder have taget mobiltelefonen fra ham, lige som hun også tog hans computer og kreditkort.

Sagen kommer for retten inden længe.

Dagens Gossip