Bankfejl: Mange har ikke fået løn

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/12/2013

Dagens topnyheder

Julen har været dyr, og nu begynder udsalget. Men for adskillige danskere er lønkontoen endnu mere slunken end den burde være fredag morgen.

Bankkunder hos blandt andet Nykredit, Arbejdernes Landsbank og Handelsbanken har nemlig ikke fået udbetalt løn. De manglede lønudbetalinger skyldes en driftsfejl hos Bankernes EDB Central (BEC).

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Det er rigtigt, der har været en driftsfejl. Det betyder, at der er nogle jobs, der har stået i kø - altså nogle clearinger af transaktioner, der ikke er gået gennem, siger Simon Gabrielsen, direktør for Kommunikation og Sekretariat i BEC til epn.dk.

Udover lønkronerne ikke er tikket ind på kontoen, er samtlige dankort-transaktioner, som BEC står får, ikke gået igennem siden den 24. december.

Fejlen blev dog opdaget, og i løbet af formiddagen fik man transaktionerne genoptaget. Ved middagstid ventes alle forsinkelserne at være gennemført, hvorefter det er op til det enkelte pengeinstitut at få pengene videre til kundernes konti.