Bankrøver i Danmark - politiker i Island

En af dem er Sindri Daði Rafnsson, som stiller op for partiet Det Højre-Grønne Folkeparti i nordvestkredsen. I dag er han politiker, men tidligere slog Sindri Daði Rafnsson sine folder i Danmarks kriminelle underverden, en karriere der kulminerede i 1999 med en dom på seks års fængsel for bankrøveri i Midtjylland.

Senere kom der også en voldsdom på CVet, men nu har han lagt fortiden bag sig.

»Min fortid er ingen hemmelighed. Jeg var meget forvirret dengang og dybt æfhængig af stoffer,« siger han til nyhedssiden Visir.is.

I dag er den bageruddannede Sindri Daði Rafnsson færdig med kriminalitet. Han bor nu med sin familie i en lille by nord for Reykjavik, hvor han blandt andet har arbejdet med at forebyggelse for at forhindre andre i at havne i stofmisbrug.

»Nu har jeg et formål i livet,« siger han til Visir.is.

Det formål inkluderer altså også politik. Sindri Daði Rafnssons kæreste er lokalformand for Det Højre-Grønne Folkeparti i det nordvestlige Island, og han støtter partiets liberalistiske linje.

»Efter jeg mødte Gudmundur Franklin (partileder, red.) og folkene i partiet, fandt jeg ud af, at »folkeparti« ikke bare er bogstaver på et papir. Der er mening bag,« siger den nybagte politiker.

Det Højre-Grønne Folkeparti er inspireret af den amerikanske libertarianer Ron Paul. Partiet går blandt andet ind for en flad skat på 20 procent.

Dagens Gossip

Dagens TV