Bankrøveri i Hillerød: To skud affyret mod røver

Skrevet af Sol Stoffregen

13/08/2013

Dagens topnyheder

Tirsdag kl. 12.30 blev Den Danske Bank på Munkeengen i Hillerød udsat for et væbnet røveri, hvor politiet måtte affyre varselsskud, oplyser Nordsjællands Politi.
   Inden røvereriet ankom to personer på en knallert til banken. Den ene person går ind i banken, mens den anden venter på knallerten. Udstyret med en kniv truer den ene røver bankens personale til at udlevere et ukendt beløb. Herefter tager røveren flugten ud af banken og springer op på knallerten.
   Samtidig ankommer en politipatrulje til banken, hvor det lykkes en politimand at anholde den ene af gerningsmændene. I forbindelse med anholdelsen opstår der tumult, hvilket får politimanden til at affyre to varselskud i jorden. Ingen bliver ramt af skuddene. Det lykkedes ikke den sidste gerningsmand at slippe afsted med pengene.   På nuværende tidspunkt jagter politiet den sidste gerningsmand, oplyser Nordsjællands Politi.    Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder