Barack Obama afviser republikansk forslag om at hæve gældsloftet

Ifølge avisen afslog præsidenten den republikanske plan om at udskyde en mulig amerikansk gældskrise med seks uger, da planen ikke betød genåbning af regeringen.

Den republikanske flertalsleder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, og hans republikanske partifæller måtte dermed sent torsdag aften gå hjem uden en budgetløsning efter en times møde med præsidenten i Det Hvide Hus.

Hans republikanske partifælle Eric Cantor kaldte ikke desto mindre budgetmødet »meget brugbart«. Han oplyste ifølge Reuters efter mødet, at samtalerne om budgetkrisen ville fortsætte senere.

Det Hvide Hus oplyste ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til fredag, at Barack Obama havde haft »et godt møde« med de republikanske politikere. Herfra lød meldingen desuden, at der ikke var lagt en konkret plan for de næste skridt mod at få en budgetaftale på plads, men at præsidenten så frem til yderligere forhandlinger med både republikanerne og demokraterne.

Store dele af den offentlige sektor i USA har været lukket ned siden 1. oktober, da det ikke er lykkedes de amerikanske politikere at nå til enighed om en budgetaftale for regnskabsåret 2014, der blev indledt på den dato.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV