Barcas fans skodder Daniel Agger

Alt det er de klar over på ledelsesgangen i den catalanske storklub. Derfor kæmper de i disse dage hård for at tilknytte en af verdens bedste midterforsvarere.

Paris St. Germains Thiago Silva er førstevalget på Camp Nou, men selv om han ifølge spanske Marca har bedt sin franske klub om et skifte til FC Barcelona, er der store sten på vejen. PSG ønsker nemlig ikke at sælge den bomstærke brasser. 

Derfor kan Barca blive tvunget til at kigge længere ned af ønskelisten, hvor Silvas landsmand David Luiz ifølge El Mundo Deportivo dukker op som det første navn. 

Netop Luiz, der er kendt for sit kompromisløse, underholdende forsvarsspil og sin lige så kompromisløse frisure, er tilhængernes favorit. Barcelona-avisen Sport har spurgt Barcas fans, hvem de vil have i det centrale forsvar, og billedet er entydigt. 53 % procent ønsker Luiz, der i dag spiller i Chelsea, som ny makker til Pique. Han distancerer dermed Thiago Silva, som 'kun' får 28 procent af stemmerne.

Længere nede af FC Barcelonas ønskeliste står endnu en brasilianer i form af Romas Marquinhos, Real Sociedads stortalent Iñigo Martinez og endda også den danske landsholdskaptajn Daniel Agger. Men et køb af Agger modtager ikke stor opbakning fra klubbens fans. 

Blot to procent ønsker at se den tidligere Brøndby-spiller forlade Liverpool til fordel for en fremtid på Camp Nou. Marquinho scorer samme stemmeandel, mens Martinez spøger lidt mere i tilhængernes bevidsthed. Syv procent ønsker den unge basker som ny mand i midterforsvaret, mens otte procent vil have en helt femte kandidat.  

Spøger man tilhængerne, ligner det altså brasiliansk i stedet for dansk i FC Barcelonas mditerforsvar i den kommende sæson, hvor den europæiske trone skal generobres. Og følger man rygtestrømmen, får folket sin vilje. 

Dagens Gossip