Barcelona henter Vermaelen i Arsenal

Skrevet af admin

09/08/2014

Dagens topnyheder

FC Barcelona fortsætter med at handle ind til forsvaret forud for den kommende sæson.

Lørdag kom det frem på Barcelonas hjemmeside, at den spanske storklub har lavet en femårig aftale med den belgiske forsvarsspiller Thomas Vermaelen, som dermed forlader Arsenal.

28-årige Thomas Vermaelen har spillet i Arsenal siden 2009. Før det var han ni år i hollandske Ajax.

Prisen for Thomas Vermaelen melder ingen af parterne noget om, men spanske medier mener at vide, at han koster 19 millioner euro, svarende til 142 millioner kroner.

Thomas Vermaelen, der var anfører i Arsenal, fik meget af sidste sæson spoleret på grund af skader og spillede derfor kun 21 kampe.

Til sidst stod han bag Laurent Koscielny og Per Mertesacker i kampen om de to pladser i midterforsvaret.

I Barcelona skal Thomas Vermaelen kæmpe med Gerard Pique, Marc Bartra og Jeremy Mathieu om to pladser i midterforsvaret. Franske Mathieu er også ny mand i Barcelona. Han blev hentet i Valencia tidligere på sommeren.

/ritzau/