Barcelona ydmyger Real Madrid 4-0 i Messis comeback

Skrevet af admin

21/11/2015

Dagens topnyheder

Barcelona vinder sæsonens første udgave af El Clasico med 4-0 over Real Madrid.

Dermed er Barcelona seks point foran konkurrenterne i Primera Division. I tilfælde af pointlighed ved sæsonens afslutning har Barcelona også fordel af, at holdet med al sandsynlighed er bedst indbyrdes.

Luis Suarez scorede to gange for Barcelona, mens Neymar og Andrés Iniesta hver scorede et enkelt mål.

I kampen blev det også til comeback for Lionel Messi, der har siddet ude siden september med en skade. Argentineren blev skiftet ind i anden halvleg, men virkede en anelse rusten.

/ritzau/