Barcelonas tophold straffer Granada i Spanien

Skrevet af admin

23/11/2013

Dagens topnyheder

Barcelona straffede bogstaveligt talt Granada, da topholdet i spansk fodbold lørdag vandt med 4-0 hjemme på Camp Nou.

Det var nemlig to spark fra ellevemeterpletten, der grundlagde den sikre sejr.

Efter 20 minutter begik gæsterne det første straffespark, som blev udnyttet af Andrés Iniesta.

Fem minutter før pausen var det så Cesc Fabregas' tur til at banke hjemmeholdet på 2-0 fra pletten.

Barcelona var uden den skadede Lionel Messi samt målmand Victor Valdés, mens Carles Puyol og Javier Mascherano blev holdt på bænken.

Til trods for de mange ændringer så havde førerholdet ikke de store problemer med at køre sejren hjem over Granada fra midten af rækken.

Gæsterne fik en spiller udvist, før Alexis Sánchez øgede til 3-0 midtvejs i anden halvleg. I slutfasen kunne Pedro cementere sejren, da han sendte en tværpasning i mål efter et lynhurtigt kontraangreb.

Senere lørdag skal de nærmeste forfølgere fra Atlético Madrid og Real Madrid i aktion. Atlético tager på hjemmebane mod Getafe, mens Real skal på besøg hos Almeria.

/ritzau/