Bare bryster udelukket fra dansk erhvervsfremstød

Skrevet af Jesper Larsen

05/06/2015

Dagens topnyheder

Flere danske virksomheder er kommet i modvind i shippingbranchen, efter de medbragte kvinder ti, der skulle bodypaintes og bruges som blikfang ved virksomhedernes stand på Nor-messen i Norge. 

Det var angiveligt en kvindelig norsk journalist, der blev så forarget over de udsmykkede kvinder, at hun fik messens ledelse til at skride ind.

Efterfølgende forsøgte de danske virksomheder at foreslå, at de medbragte kvinder fik badedragter på i stedet, men det afviste de norske arrangører også. 

Et forbud der undrer den kvindelige direktør i virksomheden Orskov, der er en af de deltagende danske firmaer. 

- Jeg ser det som kunst og ikke som nøgne kvinder, fortæller Christina Ørskov, direktør af Orskov, til TV2Nord.

Tidligere har firmaet medbragt de udsmykkede kvinder på en lang række lignende messer i Europa, hvor der ikke har været nogen problemer forbundet med det, og derfor vil de danske firmaer heller ikke lade kvinderne blive hjemme, når de besøger andre messer. 

- I går oplevede vi folk der konstant spurgte til, hvor de er henne. Vi har joket lidt med at stille en bodypaintet mand op , siger Christina Ørskov.

Historien om de danske bryster nåede også norske medier, der betegnede det danske indslag som unødvendigt og en hindring for kvinders adgang til branchen. 

Og efterfølgende udsendte Nor-Shipping en pressemeddelelse, hvor de tog afstand fra danskernes gimmick.