Barfoeds bagland: Nej tak til VK-regering

Sådan lyder opfordringen nu fra en række konservative borgmestre, som mener, at Venstre har opstillet et ultimativt krav, som den konservative formand, Lars Barfoed (K), ikke bør lade sig skræmme af. Det skriver Berlingske.

»Hvis Venstre vil fratage forældrene deres bestemmelse og ansvar over for deres børn, så kan vi ikke sidde i regering. Frihed under ansvar er et af vores grundprincipper. Det giver vi os aldrig på. Så er det bedre, at vi sidder uden for regering,« siger Knud Kristensen (K), der er borgmester i Vesthimmerland og tidligere folketingsmedlem.

Han bliver bakket op af sin borgmesterkollega på Samsø.

»Vi kan ikke gå i regering med Venstre, hvis folkeskolereformen ikke bliver ændret. Vi har sagt nej til den reform, og det er afgørende for os,« siger Jørn C. Nissen (K).

Flere af de konservative borgmestre mener, at partiet har indtaget et klassisk, borgerligt standpunkt under folkeskoleforhandlingerne, og Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen (K) vil langt hellere stå uden for en ny regering end give køb på skolepolitikken.

»Nu har vi virkelig kæmpet den her kamp, fordi vi mener det her. Folkeskolen er så vigtig, og rent principielt er vi så meget imod de tvangscaféer, at jeg har svært ved at se, at man pludselig giver sig på den. Man skal ikke i regering for enhver pris. Og det vil nok se underligt ud, hvis vi dropper vores folkeskoleaftale for at komme i regering,« siger han.

De Konservative indgik torsdag en aftale med regeringen, V og DF om en »overgangsperiode«, hvor størstedelen af folkeskolereformen iværksættes allerede fra sommeren 2014. Den samlede reform med en længere skoledag, hvor obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse er integreret i skoledagen, kan dog først træde i kraft efter næste valg, fordi de Konservative fastholder deres veto.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), kalder meldingen fra K-borgmestrene for »konservative overvejelser«, men understreger, at det vil være nødvendigt for en regeringspartner at tilslutte sig et eksisterende forlig - præcis som i 2001, da VK dannede regering, og de Konservative gik med i en skoleaftale, som de førhen stod udenfor.

»Hvis et regeringsbærende parti er bundet af et forlig, så vil et parti, der indgår i regeringen, også være bundet af det forlig. For det er nøglen til regeringskontorerne. Det er der ingen dramatik i, det er standardprocedure,« siger Lars Løkke Rasmussen, der også understreger, at folkeskolereformen ikke står til at ændre:

»Aftalen den står jo. Hvis S, SF, R, DF og Venstre tilsammen har et flertal efter næste valg, så kan der ikke pilles ved den.«

I den konservative folketingsgruppe undrer man sig højlydt over Lars Løkke Rasmussens krav.

»Vi skal ikke give slip på vores meget klare standpunkt og holdning til heldagsskolen. Vi går til valg på, at vi ikke vil have en heldagsskole, og jeg synes, det er ærgerligt, at Løkke begynder at stille ultimative krav,« siger folketingsmedlem Benedikte Kiær (K), der er de Konservatives borgmesterkandidat i Helsingør.

Mens flere konservative borgmestre ser muligheder i at indtage rollen som støtteparti, kalder Gribskovs borgmester, Jan Ferdinandsen, det »unaturligt«, hvis ikke V og K skal danne regering efter næste valg.

K-formand Lars Barfoed vil ikke forholde sig til en eventuel regeringsdannelse.

»Nu må vi se, hvordan valget til sin tid går, men peger valgresultatet på, at der er grundlag for en VK-regering, så må vi løse det til den tid,« siger han.

Spørgsmål: Betyder det, at I må tilslutte jer forliget?

»Jeg kan ikke og vil ikke tage stilling til, hvordan verden ser ud efter næste valg. Nu må vi lade vælgerne tale først,« siger Lars Barfoed.

Dagens Gossip