Barnesoldat fra Uganda: Jeg dræbte dansk millionær

Ved et uheld dræbte en tidligere ugandisk børnesoldat den danske millionær Preben Povlsen i Uganda i januar 2008.

Sådan forklarer den tidligere børnesoldat i retten i Cape Town i Sydafrika, skriver afrikanske medier.

Povlsen blev fundet med 50 knivstik, en brækket nakke og en delvist brændt krop.

Børnesoldaten forklarer ifølge Lol News, at det var selvforsvar. Han kom op at slås med Povlsen, da millionæren tog ham i at ryge og drikke alkohol i garagen frem for at arbejde.

Povlsen skal på et tidspunkt have stukket børnesoldaten i armen med hans egen kniv.

Og det fik den 39-årige børnesoldat til at miste besindelsen og dolke Povlsen adskillige gange.

- Det var min skyld. Jeg har lært ikke at slås med folk, det har min mor altid sagt. Men jeg var overvældet af frygt og glemte det, har børnesoldaten forklaret.

Også Povlsens ugandisk-fødte hustru og hendes søster er anklaget for at være involveret i mordet, men de nægter.

Børnesoldaten har tidligere forklaret, at hustruen sov, mens søsteren var hjemme hos sig selv.

/ritzau/

 

Dagens Gossip