Barnestjerne kæmper for en ny begyndelse

Skrevet af admin

21/01/2014

Mest læste i dag

Der var ikke mange, der havde forventet at se skuespillerinden Lindsay Lohan ved Sundance-filmfestivalen, som primært har fokus på de uafhængige film, der typisk er produceret af andre en de store studier.

Ikke desto mindre var dukkede den skandaleombruste stjerne for første gang i sin karriere op på festivalen sammen med filmproduceren Randall Emmett. Sammen afslørede makkerparret planer om en psykologisk thriller, som lige nu har titlen "Inconceivable" - på dansk "Utænkelig" eller "Ufattelig".

- Jeg har aldrig haft æren af at være her for at byde ind med noget, og det er en frisk start for mig, sagde Lohan, som fortalte, at det var dejligt at være tilbage blandt folk fra branchen, som hun har været i, siden hun var barn, skriver ABC News.

I forbindelse med pressemødet fik journalisterne at vide, at man vil blive fulgt ud af salen, hvis man stillede personlige spørgsmål til skuespillerinden.

Optagelserne begynder i marts, og Lohan skal være med til at finde filmens instruktør og sine medskuespillere.

Den 27-årige skuespillerinde, som begyndte sin karriere som 3-årig, har tidligere kæmpet med forskellige former for misbrug og haft problemer med loven.  

Newspaq