Barnløse vil adoptere fostre

At ægget ikke er hendes eget, spiller ingen rolle for hende. Havde det derfor været nødvendigt også at bruge donorsæd for at få skabt deres familie, er Lone ikke i tvivl om, at parret ville have prøvet det. Altså, de ville gerne have modtaget et befrugtet æg, hvor hverken æg eller sæd er fra parrets egne kønsceller.

»De børn, jeg har i maven, ser vi som vores børn. Vi tænker ikke så meget i genetik. Hvis min mand havde haft meget nedsat sædkvalitet eller var steril, tror jeg, at vi ville bruge dobbeltdonation frem for at skulle adoptere,« siger Lone M. Christiansen.

Men såkaldte dobbeltdonationer og embryoadoptioner, hvor æg- og sædcelle mellem to til fem dage efter befrugtning i et laboratorie sættes op i en kvindes livmoder, er ulovlige i Danmark.

Mindst én forælder skal være genetisk ophav til børn skabt ved hjælp af fertilitetsbehandling, lyder hovedargumentet imod behandlingen herhjemme.

I lande som USA, Finland, Spanien, Grækenland og Georgien er metoden tilladt, og hvert år rejser danske par til udlandet for at få behandlingen, lyder meldingen fra Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse (LFUB), hvor Lone M. Christiansen selv er bestyrelsesmedlem.

Foreningen har igennem længere tid arbejdet på at få ophævet forbuddet, som faktisk betyder, at der hvert år bliver smidt tusindvis af befrugtede æg ud. Embryonerne stammer nemlig fra par – eller enlige kvinder, der selv har været i behandling mod barnløshed. Kvinden får udtaget æg, som bliver befrugtet, brugt til behandling eller frosset ned til senere brug, eksempelvis til søskende. Men efter fem år skal ubrugte æg destrueres, hedder det i loven i dag.

»Det er helt grotesk, at vi har par herhjemme, som vi ikke kan tilbyde behandling på grund af lovgivningen. Det må da også være i alles interesse, at behandlingen foregår her frem for i udlandet, så der ikke sker misforståelser, fordi personalet på de udenlandske klinikker ikke er stærke i engelsk, eller fordi man ikke selv kender fagudtrykkene,« siger foreningens næstformand Dorthe Knudsen.

Også Fatima Sabir mener, at de frosne fostre bør blive brugt frem for destrueret. Hun er ph.d.-studerende fra RUC og er den, der med en kritisk artikel mod forbuddet i RUCs magasin Rubrik har sat den aktuelle debat i gang.

»Der er en masse par, vi ikke kan hjælpe, som det er i dag. Samtidig har vi dette overskud af embryoner. Når vi destruerer dem, er det et kæmpe ressourcespild. Det er helt tosset,« siger Fatima Sabir.

I artiklen skyder hun argumenterne mod embryoadoption ned ét for ét: Traditionelt adopterede børn kender heller ikke deres genetiske ophav, men klarer sig fint. Det må være de sociale og ikke de biologiske forældre, som har rettighederne over barnet. Og der er ingen grund til at tro, at det vil ramme forældreløse børn, fordi de så ikke længere vil blive adopteret, viser amerikanske erfaringer.

Lone M. Christiansen er ikke i tvivl om, at hun ville foretrække en embryoadoption frem for en almindelig.

»Det betyder noget at have hele forløbet med. At mærke liv i graviditeten, fødslen, og at have børnene fra dag ét, så man kan give dem en sund og tryg opvækst fra dag ét. Det kan du ikke som adoptivforældre, for uanset hvad der ligger til grund for det, har adoptivbørn lidt et tab, og nogle har måske taget skade af det,« siger Lone M. Christiansen.

Ifølge formand for Dansk Fertilitetsselskab og klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe, ville det rent fagligt give god mening at bruge de nedfrosne, befrugtede æg til behandling af barnløse. Ikke mindst fordi der er mangel på ubefrugtede donoræg.

»Vi smider en del befrugtede æg ud hvert år, når femårsfristen udløber. Biologisk set er der jo mægtig god fornuft i at kunne anvende dem til dette formål, og der er ikke noget problem i at lægge et æg, der har været frosset, op i en anden kvinde. Men det er en principiel, politisk, etisk beslutning, at man i Danmark har valgt at sige, at der som minimum skal være en af de genetiske forældre til stede i dette. Det er ikke op til os fagfolk,« siger Søren Ziebe.

Flere sundhedspolitiske ordførere gav i foråret 2012 udtryk for at ville ophæve forbuddet i det forberedende arbejde med en ny lov om kunstig befrugtning. Men forslaget endte med ikke at være med i regeringens udspil til et lovforslag.

I Etisk Råd overvejer man at tage spørgsmålet op, hvilket får sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at overveje at gøre det samme blandt partiernes sundhedsord­førere.

»Det er min oplevelse, at der hidtil har været bred opbakning til den ordning, der er fastlagt i loven. Men hvis flere partier i Folketinget ønsker at tage spørgsmålet op, er jeg bestemt ikke afvisende over for det,« siger Astrid Krag i en e-mail til Berlingske.

Dagens Gossip

Dagens TV