Barsk bjergbestiger skaber værdi for iværksættere og hurtigvoksende erhvervsnetværk

Danmarks eneste professionelle bjergbestiger, Ivan Braun, der nyligt er hjemvendt fra en hård bjergbestigning i Kirgisistan og nu forbereder sig på at bestige Mount Everest, vil tale om målsætninger. Og om hvordan vi alle kan nå de mål, vi sætter os i erhvervslivet som iværksættere eller ansatte.

Racerkører fra Brønshøj

Ivan Braun fra Odense er bare en af oplægsholderne på Netværksdagen NA2014 i Odd Fellow-Palæet, en event som arrangeres af GLOBAL-Network, Danmarks hurtigst voksende erhvervsnetværk. Eventen kører fra 12-16 og rummer blandt andet også et foredrag med den professionelle racerkører Jesper Møller.

En ung mand, der lever i en verden med fart over feltet, og som dagligt bevæger sig ud af sin komfortzone for at nå sit mål om at blive Formel 1-kører. Han har tidligere været udvalgt til at deltage i prøvekørsler i den absolutte verdenselite og er nu en efterspurgt foredragsholder.

Gratis salgstræning

Salgstræneren Jacob Handberg fra København vil blandt andet også være til stede som et led i workshoppen ”Skab værdi for dine kunder”.

Der vil under hele arrangementet være rig mulighed for både at udveksle visitkort med relevante kontakter og forretningsforbindelser, såvel som der vil være mulighed for at lave forretning ved de opstillede cafeborde, eller man kan blot lade sig inspirere af de forskellige indlæg og atmosfæren.

På dagen vil der blive lagt stor vægt på, at alle besøgende skaber nye kontakter og udvider deres netværk. Derfor vil der løbende blive afholdt netværksaktiviteter, og deltagere fra alle GLOBAL-Networks 12 grupper i Hovedstadsområdet vil deltage samt sponsorer.

Rammerne for dagen vil være det centralt placerede Odd Fellow Palæ i København K med mulighed for brug af både offentlig transport og mulighed for parkering. Der forventes op til 300 besøgende på dagen, som alle kan hjælpe hinanden til nye kunder, leverandører, investorer og sparringspartnere.

Dørene til palæet vil være åbne for besøgende fra klokken 12.

Dagens Gossip