Baskere skyder Stephan Andersen i sænk

Trænerfyringen i Betis tidligere på måneden hjælper tilsyneladende ikke på klubbens aktuelle problemer i Primera Division.

Den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen var søndag aften med fra start for bundproppen, som på udebane tabte 1-5 til Real Sociedad, der bejler til de europæiske pladser.

Danskeren havde fine aktioner undervejs, men kunne intet stille op ved hjemmeholdets mål. Betis-forsvaret hjalp overhovedet ikke Stephan Andersen.

Stillingen var ellers 1-1 ved pausen, men i anden halvleg blev Betis skudt i sænk. Midtvejs i halvlegen var Real Sociedad foran 4-1.

Mens Betis roder rundt som sidst i ligaen med sølle 10 point for 16 kampe, så er Real Sociedad på sjettepladsen noteret for 26 point.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip