Basketballstjerne vil have Nobels Fredspris

Ifølge Rodman selv, der tidligere har spillet for det legendariske mandskab Chicago Bulls, har besøget til Nordkorea været et forsøg på at »bryde isen mellem fjendtlige nationer«. Netop derfor skal han have prisen - hvis han selv skal sige det:

»Hvorfor det er op til mig at glatte tingene ud, ved jeg ikke. Dennis Rodman af alle mennesker. At sørge for sikkerheden er i virkeligheden ikke mit job. Det er præsident Obamas job,« sagde han ifølge Huffington Post til magasinet Sports Illustrated. og gjorde sin forventning klar:

»Hvis jeg ikke ender i top tre over næste års nomineringer til Nobels Fredspris, er der noget alvorligt galt«.

Stjernen har tidligere opfordret Obama til at gribe røret og tale med det nordkoreanske regimes leder Kim Jung Un, der ifølge Rodman er en stor fan af basketball - en passion han deler med netop Obama.

 

 

Dagens Gossip