Basketstjerne springer ud: Jeg er bøsse!

Men nu har USA fået sig sin første erklærede homoseksuelle sportsmand. Det er den 34-årige Jason Collins, der spiller for Washington Wizards i NBA, som nu springer ud via det amerikanske sportsmagasin Sports Illustrated.

- Jeg planlagde ikke at blive den første erklærede homoseksuelle atlet, der spiller en amerikansk holdsport. Men nu, hvor jeg er, er jeg glad for at starte debatten. Jeg ville ønske, at jeg ikke var det barn i klassen, der rækker hånden op og siger: "Jeg er anderledes." Hvis jeg selv kunne bestemme, havde en anden allerede gjort det. Men det er der ingen, der har, og derfor rækker jeg nu hånden op, siger Jason Collins blandt andet til Sports Illustrated.

Den 213 centimeter høje NBA-spiller har spillet professionel basketball siden 2001. Han er netop skiftet til Washington Wizards fra Boston Celtics og siger desuden, at bomberne under Boston Marathon tidligere i denne måned fik ham til at indse, at tiden var inde til at komme ud af skabet.

Dagens Gossip