Bayern-dansker på U21-landsholdet

18-årige Pierre Emile Højbjerg kan få debut for det danske U21-landshold, når Danmark møder Slovenien fredag d. 11. oktober. Samme dag som A-landsholdet får besøg af Italien i Parken.

- Pierre Emile er et meget interessant emne, fordi han får spilletid i Bayern München og lige har fået forlænget sin kontrakt og også på grund af det, som han har leveret på U19-landsholdet. Det gør ham selvfølgelig interessant for U21-landsholdet, siger landstræner, Jess Thorup, til DBUs hjemmeside.

Pierre Emile Højbjerg fik debut for Bayern Münchens stjernespækkede Bundesliga-mandskab sidste sæson, men har fået starten på denne sæson spoleret på grund af en skade. Derfor måtte han melde afbud til U21-landsholdets seneste kamp, som også var imod Slovenien.

Nu er han atter skadesfri og sammen med resten af truppen skal han forsøge at fortsætte holdets gode takter i jagten på kvalifikation til EM. Danmark er lige nu på andenpladsen i gruppen, to point efter Rusland.

Også Rasmus Falk er ny i truppen. OB'eren fik debut for A-landsholdet i VM-kvalifikationskampen mod Malta, men rykker altså nu ned på U21-holdet.

Truppen til kampene mod Slovenien og Rusland:

Målmænd: Frederik Rønnow, Esbjerg, Jakob Busk, FC København

Forsvar: Andreas Christensen, Chelsea, Christoffer Remmer, FC København, Jannik Vestergaard, Hoffenheim, Jonas Knudsen, Esbjerg, Kasper Larsen, OB, Riza Durmisi

Midtbane: Brøndby Lasse Vigen, Fulham, Lucas Andersen, Ajax, Nicolaj Thomsen, AaB, Pierre Emile Højbjerg, Bayern München, Rasmus Falk, OB

Angribere: Bassel Jradi, FC Nordsjælland, Kenneth Zohore, Brøndby, Nicolai Brock-Madsen, Randers, Youssef Toutouh, FC København, Yussuf Poulsen, RB Leipzig.

Inters Patrick Olsen er med som 19. mand i truppen. Grundet karantæne kan han kun være med i kampen mod Rusland.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip