Bayern giver Højbjerg ny kontrakt

- Vi har lavet en ny aftale med Bayern München, der har givet Pierre en profkontrakt, der gælder til sommeren 2016, siger Højbjergs agent Kai Lerby til tipsbladet.dk.

Dermed viser klubben og den nye manager Pep Guardiola altså, at de tror på Højbjerg og regner ham som en fremtidens mand i den tyske storklub.

Pierre-Emile Højbjerg fik debut i foråret under træner Jupp Heynckes - her blev danskeren den yngste debutant nogensinde i Bayern Münchens historie. Han fik også spilletid i flere af sommerens træningskampe, efter Pep Guardiola havde overtaget trænersædet i klubben, men en skade i en reserveholdskamp d. 3. august betød, at han skulle have benet i gips, og han har ikke været på banen siden.

Højbjerg har dog nået at spille fire kampe og score to mål for Bayern Münchens reservehold i denne sæson.

 

 

 

Dagens Gossip