Bayern-helt: Vi møder en anden Messi i aften

Lionel Messi var en skygge af sig selv i Barcelonas 0-4-nederlag til Bayern München i den første Champions League-semifinale mellem de to klubber.

Men det vil ikke gentage sig, når de to hold mødes i returopgøret onsdag aften på Camp Nou i Barcelona.

Det mener i hvert fald Thomas Müller, der med to mål og fremragende spil var en profil for sydtyskerne i den første semifinale.

- I den første kamp, så vi ham dårligt nok. Det var vores fortjeneste, selvom han også havde en mindre skade.

- Vi kommer til at se en anden Lionel Messi onsdag, selvom vi ville håbe, at det ikke var tilfældet. Vi får mere arbejde med at stoppe ham end sidste gang, siger Thomas Müller.

Den lille argentiner har rejst sig efter skuffelsen i München. Han spillede en afgørende faktor i lørdagens ligakamp med Athletic Bilbao.

Messi blev skiftet ind, da Barcelona var bagud 0-1, lavede et hurtigt mål, lagde op til Alexis Sánchez scoring og sikrede dermed klubben point i 2-2-kampen.

- Messi er en magiker for dem. Han er en spiller, der scorer 50 mål i en sæson, siger Thomas Müller.

Kampen mellem Barcelona og Bayern München starter klokken 20.45.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip