Bayerns sportsdirektør: Respekt for Rooney

Derfor har Bayern München, måske verdens bedste hold lige nu, været en af de nævnte kandidater, når der tales om Rooneys nye arbejdsgiver. Men ifølge de tyske mastodonters sportsdirektør, Matthias Sammer, så har klubben ingen interesse i at hente United-stjernen.

- Jeg ved ikke, hvad Rooney ville bringe til Bundesligaen. Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan svare, at vi har stor respekt for Rooney, men der har ikke været nogen kontakt med ham. Der er ingen kontakt, og han er ikke en del af vores planer, siger den tidligere Dortmund-spiller, ifølge Guardian.

Og det lader da heller til, at Bayern har brug for Rooneys assistance. I forvejen har man spillere som Ribery, Robben, Müller, Kroos og Shaqiri til de tre pladser bag den første angriber, og det forventes samtidig, at Pep Guardiola vil medbringe et par førstehåndsfavoritter. Rooney bliver sandsynligvis langt fra billig, og det kunne udelukke endnu flere hold, så der kun er tre-fire åbenlyse muligheder tilbage.

Af klubber med mange penge, eller i hvert fald viljen til at bruge mange, kan der peges på Paris Saint-Germain, Manchester City, Chelsea og Real Madrid. De fire klubber virker som de mest oplagte bud på Rooneys næste arbejdsgiver.

Dagens Gossip