BBC: Allardyce bliver landstræner i England

Skrevet af admin

20/07/2016

Dagens topnyheder

Sunderland-manager Sam Allardyce får torsdag jobbet som landstræner for England.

Det skriver BBC og Sky Sports.

Den 61-årige Allardyce overtager efter Roy Hodgson, der trak sig efter sommerens EM, hvor England måtte forlade slutrunden efter et uventet nederlag til Island i ottendedelsfinalen.

Sunderland har tidligere bekræftet, at Allardyce har været til samtale med Det Engelske Fodboldforbund (FA). FA har også haft samtaler med Hulls manager, Steve Bruce.

Sam Allardyce, der blandt andet har en fortid som manager for West Ham, Newcastle og Bolton, har været tilknyttet Sunderland i de seneste ni måneder.

/ritzau/