The Beatles i ny merchandiseaftale

Skrevet af Aller

13/06/2013
Det er over 40 år siden, gruppen blev opløst, og kun to af medlemmene lever stadig, men interessen for The Beatles er tårnhøj og Universal Music Group slår til. Verdens største musikselskab har sikret sig rettighederne til Liverpool-gruppens merchandise og bebuder nye produkter. Koncernen opkøbte i 2012 The Beatles’ tidligere pladeselskab EMI og sidder dermed også på gruppens indspilninger, hvilket vækker begejstring: »Vi glæder os allesammen over at kunne udbygge vores forhold til det ikoniske Beatles-brand, så samarbejdet både kommer til at omfatte merchandise og deres legendariske musik«, hedder det i en udtalelse fra Universals administrerende direktør Lucian Grainge, som også lover »kreative nye Beatles-produkter«. Selskabets merchandisedivision Bravado oplyser, at de første nyheder kommer på markedet allerede i næste måned, men uden at løfte sløret for, hvad produkterne omfatter. Bravado står bag merchandise fra flere hundrede kunstnere, og iblandt dem er også The Rolling Stones.

Dagens topnyheder