Beboer overraskede indbrudstyv

To indbrudstyve tog i nat flugten ved et indbrud i en villa på Ahornvænget i Lunderskov.

Ved 0.30-tiden overraskede husets beboer to mænd, der efterfølgende stak af i en mørk Mazda, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tyvene fik ikke noget udbytte med sig.

Begge mænd beskrives som 180 centimeter høje og var iført grå hættetrøjer.

Dagens Gossip