Beboere blev evakueret og fik kaffe på rådhus

Skrevet af admin

19/10/2015

Mest læste i dag

En pakke i en bebyggelse i Hørsholm blev mandag morgen vurderet til at være mistænkelig, og derfor blev beboere i tre opgange evakueret.

- De blev kørt til Hørsholm Rådhus, hvor de vist fik kaffe, siger vagtchef i Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen.

Pakken blev opdaget lidt efter klokken seks på Ådalsparkvej.

Politiet fik folk ud af tre opgange og afspærrede også en vej i området. Desuden blev hærens specialister, ammunitionsrydderne i EOD, tilkaldt.

Men op ad formiddagen viste det sig, at frygten var ubegrundet.

- Den indeholdt ikke noget mistænkeligt, siger Palle Jørgensen.

Vagtchefen ønsker dog ikke at sige, hvad pakken indeholdt.

/ritzau/