Beboere evakueret efter brand

Branden blev opdaget af en beboer i ejendommen Grønnegården, der vågnede ved 02-tiden, da hans vindue knirkede. Da han undersøgte sagen nærmere, opdagede han, at der var ild i en markise og noget af trækonstruktionen på terrassen.

»Kort tid efter sprængte vinduet på grund af varmen,« fortæller pressemedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.

Ilden fik fat i noget af tagkonstruktionen og nåede at forårsage en del røgskader i lejligheden, inden brandvæsenet fik ilden slukket. En kort overgang var det nødvendigt at evakuere beboerne i de nærliggende lejligheder. I alt otte lejemål var berørt af branden.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

»Vi skal have undersøgt sagen nærmere, men på nuværende tidspunkt udelukker vi ingen muligheder,« siger Martin Bjerregaard.

BNB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip