Beboere evakueret: Gryde glemt på komfur

Beboerne i en etageejendom på Norgesvej i Kolding blev vækket brat kort efter midnat, natten til søndag.

Der blev meldt om brand i bygningen, da der var røgudvikling fra 2. sal og der kom røg ud af et vindue. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Petersen, til dagens.dk.

Kolding Brandvæsen kom til stedet og det viste sig, at der ikke var ild i lejligheden. Der var tale om en glemt gryde på et komfur og det gav en del røgudvikling.

Beboerne var blevet evakueret, men kunne kort tid efter vende tilbage til deres respektive lejligheder.

Dagens Gossip

Dagens TV