Bedemand slæber Rihanna i fogedretten

R&B-stjernen skylder angiveligt en stor sum penge for sin bedstemors begravelse sidste sommer og bedemanden har nu mistet tålmodigheden.

Der blev ikke sparet på noget, da Rihannas elskede bedstemor Clara »Dolly« Braithwaite døde af kræft i juni 2012. Den gamle kvinde sov ind på et hospital i New York, men blev stedt til hvile hjemme på Barbados, hvor hendes barnebarn satte alle sejl til med forgyldt kiste, gigantiske blomsterarrangementer og storskærme.

Den storslåede begravelse løb ifølge bedemandsfirmaet op i 150.000 dollars, næsten 840.000 kroner.

Hovedparten af regningen er dog stadig ikke betalt. Rihanna har kun lagt cirka en fjerdedel af beløbet og nu vil bedemanden have resten, som den celebre kunde nægter at slipppe. Hun tilbageholder pengene med den begrundelse, at der er skrevet alt for meget på regningen. Firmaet hævder imidlertid at have dokumentation for samtlige udgifter og påpeger, at de krav, Rihanna stillede til begravelsen, var yderst kostbare.

Dagens Gossip