Bedste- og oldeforældre shopper online

Skrevet af admin

19/05/2016

Dagens topnyheder

Typisk tænker man nethandel, som noget der hører den unge generationer til. De helt unge der bruger deres smartphones og tablets til, at skaffe det nyeste indenfor f.eks. mode eller teknik, og børnefamilier der er presset på tid og overskud, og derfor klarer alt fra indkøb af mad til børnenes garderobe over nettet.

Hos Barnets Verden oplever de dog en helt ny tendens, som ser ud til at vokse. Nemlig at flere og flere indkøb foretages af generationen af 60+, altså bedste- og oldeforældre.

”Da vi startede forventede vi at vores største målgruppe ville være det yngre segment, men der må vi godt nok tage hatten af for den ældre generation, som virkelig udnytter muligheden for online shopping” siger medejer af Barnets Verden Marianne Guldager. Hun blev meget overrasket, første gang en ældre kvinde ringede ind til kundeservice, for at få hjælp til at finde en gave på webshoppen.

Det er svært skjule begejstringen, når en oldemor på 88 år har fundet frem til vores side og ringer ind for at få hjælp til at bestille gaverne til oldebarnet – det er da for sejt!.”

Det er vigtigt for Marianne Guldager at alle kunder, men især den ældre generation, har en rigtig god oplevelse med nethandel. Selvfølgelig både fordi de gerne vil have, at de kommer tilbage og foretager køb en anden gang, men i høj grad også, for at sikre den gode oplevelse. Så kan de ældre erfare, at det er nemt og bekvemt at handle online og opleve hvor fleksibel netshopping er. Den ældre generation er ikke så bange for at prøve noget nyt, mange har computer eller tablet, men skal lige lære at begå sig på nettet og lære at indkøb kan gøres på en helt anden måde, end de har prøvet før. Ydermere er det for mange en øjenåbner, at der er åbent 24 timer i døgnet, og hvor højt serviceniveauet er, på trods af man ikke står ansigt til ansigt med en ekspedient. De får en oplevelse af, at det er positivt at kontakte kundeservice og få kompetent og god vejledning.

Vi har flere gange haft både bedste –og oldeforældre i røret og vi bruger gerne en halv times tid på at guide dem og give dem en god oplevelse med online shopping. For vi kan sagtens hjælpe dem med at finde det rette tipi telt uden at de skal ned i en butik, og se produktet” udtaler virksomhedsejer Marianne.

På nettet er der mulighed for at bruge tid på, at finde det helt rette stykke legetøj eller en gave, da der er udførlige beskrivelser af varerne, og man kan lægge nogle forskellige ting i indkøbskurven og derved sammenligne priser og legetøjets muligheder, inden man tager den endelige beslutning og går til kassen. Det fine ved en webshop som barnetsverden.dk er netop, at de er pædagogisk uddannede og derfor har en bred viden om børns udvikling og hvad der rører sig lige nu. Der står beskrevet klart og tydeligt hvordan legetøjet understøtter børns udvikling, og denne viden er noget kvalitetsbevidste bedsteforældre sætter pris på. De ældre ser det også som en fordel, at man ikke skal tage en hurtig beslutning, men også at man kan gå til og fra andre gøremål undervejs.

Mange synes, at det er rart ikke at skulle bevæge sig ned i en fysisk butik, for at købe en gave, og at pakken kan leveres på ens hjemadresse, og det er der god grund til. Hvis man er ældre og ikke bor i en større by med indkøbsmuligheder, er det ikke altid let, selv at foretage de indkøb man gerne vil, især hvis det indebærer længere transport, før man er i byen. Så er der mange der slet ikke kan overskue det, og i stedet lader sine børn købe gaven til børnebørnene. På nettet er bedste- og oldeforældre ligestillede med andre, og det er en stor tilfredsstillelse selv at finde den helt rigtige gave, få den pakket fint ind og få den leveret.