Bedstemor raser, efter hun ser fotos af, hvordan skole straffer hendes barnebarn

Skrevet af Ninna Andreasen

26/02/2015

Dagens topnyheder

Et Facebook-opslag er gået viralt på nettet, efter en vred bedstemor fra Oregon, USA, greb til tasterne.

For da drengens mor viste billedet til Laura Hoover, blev bedstemoderen fuldstændig målløs.

“Dette er mit barnebarn, Hunter. Han går i 1. klasse. Hans mors bil har nogle gange lidt problemer med at starte. Nogle gange kommer han et par minutter for sent i skole. I går kom han et minut for sent, og det her er, hvordan de straffer ham, opdagede hans mor!,” skriver hun i opslaget.

Ifølge den oprørte bedstemor er den lille purk blevet straffet på den måde seks gange.

“… for noget, der er ude af barnets kontrol! De gør grin med ham foran de andre elever! Skoleinspektøren er ansvarlig for det. Hans mor fandt ham der grædende og tog ham med hjem for resten af dagen,” skriver Laura Hoover videre.

Til slut i opslaget opfordrer hun til telefonstorm mod skoleinspektøren.

Opslaget er blevet delt mere end 51.000 gange. Hvor mange vrede opkald, skoleinspektøren har fået, vides ikke.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Opslag af Laura Hoover.