Bedstemors afskedsbrev går verden rundt: Jeg blev født, jeg blinkede, og så var det slut

Da Emily Phillips blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen, var hun klar over, at hun ikke havde lang tid igen at leve i.

Derfor besluttede hun, at hun ville sige farvel til verden med sine egne ord. 

- Det er smertefuldt at indrømme det, men jeg er tilsyneladende død. Alle fortalte mig, at det ville ske en dag, men det var ikke noget, jeg havde lyst til at høre på, og slet ikke at opleve, skriver hun i indledningen af brevet, der har vakt stor opsigt på internettet. 

Hun beskriver herefter sit liv, der minder om de fleste andres, som dog stadig holder døden ud i strakt arm. Hendes skolegang, dansetimer med hendes far, model i en skønhedskonkurrence og hvordan hun gik forrest, da hendes band i high school gik i parade gennem New Orleans. 

- Der var så mange ting, der lod til at være betydningsløse, da de skete, men de blev vigtigere, som jeg blev ældre. De minder jeg tager med mig i graven er så specielle, at de er mere værdifulde end alt det guld og sølv, jeg har i mit smykkeskrin, skriver Emily Phillips i det rørende afskedsbrev. 

Hun gik i gang med sit afskedsbrev så snart, hun blev diagnosticeret, og det har hjulpet hendes datter gennem sorgen. 

- Vi grinede, når vi skulle, og vi græd, når det var meningen, vi skulle græde, siger datteren Bonnie Upright til foxnews, og glæder sig samtidig over, at brevet er blevet læst og delt på internettet. 

- At kunne smile gennem tårer har været en fantastisk oplevelse, og det er en gave, min mor har givet os, siger hun.

Dagens Gossip