Begår selvmord hjemme hos »Grease«-stjerne

En lokal entreprenør valgte i går at begå selvmord i Olivia Newton-Johns hjem i det sydlige Florida. Den 42-årige mand arbejdede angiveligt på ejendommen og kunne derfor komme ind i huset, hvor han skød sig.

Politiet blev kaldt ud til »Grease«-stjernens villa og fandt bygmesteren død efter meldinger om skud fra ejendommen.

Ordensmagtens talsmand Scott Pascarella bekæfter den makabre hændelse og oplyser, at hverken Newton-John eller hendes mand John Easterling var hjemme, da dramaet udspillede sig.

Den 64-årige sanger- og skuespillerinde satte fornylig ejendommen i den lillebitte og ultramondæne kystby Jupiter Inlet Colony til salg og Rosie O’Donnell meldte sig efter sigende hurtigt som mulig køber.

Dagens Gossip