Behandlede ikke døende spædbarn: Ambulance-fører degraderet

Skrevet af Lotte Sørensen

10/12/2013

Mest læste i dag

17. september blev Nebiye Köses to måneder gamle dreng syg - han græd meget, kastede op og var kold. Kvinden fra Svendborg ringede efter en ambulance.

Den kom til hjemmet uden udrykning og kørte senere derfra uden drengen. Den ansvarlige ambulancebehandler mente nemlig ikke, at det var nødvendigt at køre drengen på sygehuset.

Mor og far måtte derfor selv køre drengen afsted, men undervejs i bilen mistede han livet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Nu er den ansvarlige ambulancebehandler blevet frataget sine behandlerkompetencer, skriver beredskabsinfo.dk. Det betyder, at han ikke længere må være den ansvarlige i en ambulance, der tager afgørende beslutninger. 

Region Syddanmark har nemlig slået fast, at han ikke selv måtte beslutte at stoppe behandlingen.

Efter den lille drengs død har Falck besluttet altid at køre med udrykning, når de bliver kaldt ud til spædbørn.

Politiet efterforsker stadig sagen for at finde ud af, om der er sket noget strafbart.