Behovet for specialundervisning størst i yderområderne

Det understreger professor og centerleder Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, efter at nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af grundskoleelever, der har brug for specialundervisning, i flere yderområder næsten er dobbelt så stor som landsgennemsnittet på 5,5 procent.

»Det hænger først og fremmest sammen med forældrenes sociale baggrund, hvordan man klarer sig i skolen, herunder om man får specialundervisning. Hvis en af forældrene har et lavt uddannelsesniveau, så er risikoen for, at et barn skal have specialundervisning, større. Hvis forældrene er uden for arbejdsmarkedet, eller der er sociale problemer, så er risikoen også større. Og de problemer, som jeg har nævnt her, er altså hyppigst i det, som vi kalder Udkantsdanmark,« siger Niels Egelund.

Den nye folkeskolereform har blandt andet til formål at dæmme op for den negative sociale arv, men det er umuligt helt at komme den til livs, understreger Niels Egelund, der derfor vurderer, at der altid vil være kommunale forskelle på specialundervisningsområdet.

Men kommunerne har i den økonomiske aftale med regeringen fra 2012 forpligtet sig til at bringe andelen af grundskoleelever, der får specialundervisning ned på fire procent i 2015. Og der arbejdes på det, forsikrer borgmester Martin Damm (V) fra Kalundborg Kommune, der ligesom Odsherred Kommune har en andel på 9,7 procent og dermed ligger på en delt tredjeplads over de kommuner med den største andel af elever, der får specialundervisning.

»Vi har haft en tradition for tidligere at ekskludere rigtig mange elever fra normalsystemet, men nu er vi i gang med at køre den anden vej og inkludere flere. Så vi har en faldende andel, men ligger stadig højt,« siger Martin Damm.

Tilstræbelsen efter at kunne rumme flere børn i de almindelige klasser er også drevet af økonomi, da skolerne selv skal betale for, at de børn, der ekskluderes, ellers sendes på specialskole.

»Og hvis de inkluderer en elev, der tidligere har været ude, så får skolerne en stor pose penge med eleven,« siger Niels Egelund.

Hidtil har det været sådan, at kommunerne betalte udgiften til en specialskole, hvis en elev blev ekskluderet. Det system er lavet om, så regningen bliver sendt til skolen.

»Nu laver vi en ny model, hvor økonomi og ansvar ligger det samme sted på skolerne, og det er et klart incitament til at tænke sig om en ekstra gang,« siger Martin Damm.

Han understreger, at en succesfuld inklusion af de elever, der tidligere ville blive sendt på en specialskole, ikke kommer af sig selv, men kræver ressourcer og uddannelse af lærere.

Men inklusionen og målet om at komme ned på fire procent skal ikke ske for enhver pris, understreger Gitte Løvgren, der er direktør i Odsherred Kommune.

»Vi vil selvfølgelig gå efter at nå det, men jeg vil også sige det på den måde, at børnene skal have den undervisning og støtte, som de har brug for. Det er alt andet lige det vigtigste.«

Dagens Gossip