Bekræftet: TV-serien X Files vender tilbage

Skrevet af Jesper Larsen

22/02/2015

Dagens topnyheder

TV-serien 'X Files' var et kæmpe hit i 90'erne, og l8ge siden serien sluttede, har fans verden over tigget om, at skuespillerne vendte tilbage og indspillede flere sæsoner. 

Ifølge skuespilleren bag en af seriens hovedpersoner, David Duchovny, starter optagelserne snart. Der har længe svirret rygter om, at serien ville blive genoptaget, men det er første gang, planerne bliver bekræftet. 

Serien sluttede for 13 år siden, men da David Duchovny blev spurgt, om han var færdig med X Files, svarede han, 'snarere det modsatte'. 

- Hvis du spurgte mig for 10 år siden, ville jeg sige, ja, jeg har fået nok. Men i dag føles det ligesom at skulle på 'greatest hits tour', og jeg tror, det sker meget snart, siger han til The Observer, ifølge Independent.