Bekræftet: Vidal skifter til Bayern München

Skrevet af admin

28/07/2015

Mest læste i dag

Den tyske fodboldklub Bayern München henter Arturo Vidal i Juventus.

Det meddeler tyskerne selv tirsdag.

Efter sigende har den 28-årige chilener skrevet under på en aftale, der gælder for fem år.

Bayern Münchens bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge fortalte allerede i sidste uge på et pressemøde, at aftalen i princippet var på plads. Man manglede kun lægetjek og underskriften på papiret.

Det er bragt i orden nu. Underskriften kom tirsdag.

Arturo Vidal har spillet 69 landskampe for Chile, og han var med til at vinde Copa America tidligere på sommeren.

Angriberen har tidligere spillet i Bundesligaen. Før han skiftede til Juventus i 2011, havde han et par sæsoner i Bayer Leverkusen. I Juventus var Arturo Vidal med til at vinde fire italienske mesterskabet.

Ifølge flere medier har prisen været i omegnen af 269 millioner kroner for en aftale, der gælder for fem år.

/ritzau/