Belgien fyrer Wilmots som landstræner efter EM-flop

Skrevet af admin

15/07/2016

Mest læste i dag

Belgien har fredag eftermiddag fyret fodboldlandstræner Marc Wilmots, efter at de belgiske stjernespillere skuffende røg ud til Wales ved EM.

Det endte med et belgisk nederlag på 1-3 i kvartfinalen ved EM-slutrunden i Frankrig.

Og det blev for meget for ledelsen i Det Belgiske Fodboldforbund, KVBV, hvor præsident Francois De Keersmaecker havde forventet et bedre resultat.

- Målsætningen ved EM blev ikke opfyldt. Vi har brug for et nyt momentum, siger Francois De Keersmaecker ifølge Reuters.

/ritzau/