Belgien sejrer med tenniscifre over Andorra

Skrevet af admin

11/10/2014

Dagens topnyheder

Der var dømt målfest i Belgien i EM-kvalifikationen, da hjemmeholdet fredag aften tog imod Andorra.

Belgien endte med at vinde kampen 6-0, og VM-kvartfinalisterne er dermed på kurs mod EM i Frankrig om to år.

Kevin de Bruyne scorede kampens to første mål, det første på straffespark, og før pausen havde Naser Chadli sørget for 3-0-føringen.

I anden halvleg kom Divock Origi med et mål og Dries Mertens med to scoringer på måltavlen og sørgede for tenniscifrene.

Kampen var Belgiens første i gruppe B, hvor holdet nu har tre point.

Israel har også tre point for en kamp, efter at holdet vandt 2-1 ude over Cypern.

Wales spillede hjemme 0-0 mod Bosnien og topper gruppen med fire point for to kampe.

/ritzau/