Belgiens konge abdicerer 21. juli

Den 21. juli bliver sidste dag, den belgiske kong Albert kan kalde sig regent af Belgien.

Flere belgiske medier skriver onsdag, at kong Albert kl. 18 vil annoncere på tv og radio, at han abdicerer.

Det sker angiveligt den 21. juli, som er Belgiens nationaldag.

Kong Alberg II er den sjette konge i Belgiens monarki. Han aflagte sin kongelige ed den 9. august 1993 - og har dermed været konge i lidt under 20 år, når han abdicerer.

Den 79-årige konge blev født 6. juni 1934 i den belgiske hovedstad Bruxelles. Han er gift med dronning Donna Paola Ruffo di Calabria.

Sammen har parret tre børn; prins Phillippe, prinsesse Astrid og prins Laurent.

Det er den ældste søn, prins Phillippe, der overtager tronen.

/ritzau/AFP

 

Dagens Gossip